Skribent

Sportskvinde.dk søger mennesker der kan skrive et ugentligt indlæg, samt besvare kommentarer til indlægget. Et indlæg kan f.eks. være nyheder på området, anmeldelser, svar på spørgsmål eller andet.

Vi forestiller os, at du f.eks. er kostvejleder, diætist, fitness-, yoga, spinning eller pilatesinstruktør, forfatter eller andet relevant. Det er vigtigt at du kan skrive et aktivt, velformuleret dansk, og at du på en indlevende, præcis og ansvarlig måde kan besvare kommentarer og spørgsmål.

Du kan f.eks. stå for »Ugens Tip« eller måske endda »Månedens Tema« i en periode, hvis du har et større emne som du brænder for. Der mange muligheder, også flere end de mest åbenlyse, og du er velkommen til selv at komme med ideer.

Stikord til indlæg kan være: Motion, styrketræning, aerobic, pilates, yoga, spinning, step, motion for gravide, slankning, kosttilskud, ernæring, svømning osv osv.

Vi tilbyder en enestående mulighed for at opnå en meget stor eksponering på internettet for en yderst rimelig indsats. Som fast tilknyttet skribent får du nemlig titlen »Ekspert« og et fast link fra på alle sider på Sportskvinde.dk. Dette kan betyde mange ekstra besøgende på din egen hjemmeside - af mennesker der kender dig fra dine indlæg og ved hvad du står for.

Hvis dette har din interesse, er du meget velkommen til snarest at tage kontakt på info@sportskvinde.dk og give lidt informationer om dig selv, et par ideer til emner du kan skrive om og gerne en henvisning til noget du tidligere eller fornylig har skrevet.

Mange stærke hilsner
Sportskvinde.dk

  • Mere inspiration